Om Hundepensionen
Navnet "Domus Canis" er latin og betyder "hundens domicil" - "hundens hjem".
Vi har længe tænkt på, at vores store interesse for hunde kunne bruges på mere end fritidsbasis. Vi har derfor i oktober 2007 valgt at købe en ejendom i Vindelev mellem Tørring og Jelling, i Vejle kommune, hvor vi kunne indrette hundepension. Se under Ombygning af hundepension og hundesvømmehal
Det er en stor proces at få det hele bygget, som vi gerne vil have det, men det går stille og roligt fremad.

Hundepension Domus Canis tæt på Vejle
Det er planen, at vi indretter hundepensionen med flere afdelinger med 4-6 hunde i hver. Herudover har vi også planlagt en hunde-svømmehal og en mindre agillity/motivationsbane.
Vores mål med hundepensionen er at skabe et miljø, hvor vores hundegæster får en dejlig og individuel tilpasset ferie. Vi laver hundeboksene tilpas store, med gulvvarme og mulighed for daglige udeture. Hundepasningen foregår således at hundene luftes og aktiveres flere gange om dagen. Hvis de kan og har fået lov, må de gerne lege med hinanden. Der tilbydes mod betaling ekstra ydelser i form af en svømmetur eller tur på motivationsbane. Dette anbefales, hvis hundene er på ferie i mere end 4 dage ad gangen.
Vi tilbyder ud over hundepension og dagpleje også hvalpe- og lydighedskurser samt hundesvømning med eller uden instruktør. Herudover kan aftales ophold med henblik på ændring af hundens uønskede adfærd, problemløsning eller ophold med specialtræning.